AnnonceLuk annonce




Virksomheder skal huske eleverne

06-10-2018

Direktør for EUC Nordvestsjælland, Steffen Lund (th) og Niels Jørgensen, medejer af Multi-Tech. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I 2018 fik Kalundborg en ny uddannelse til byen. Elektrikeruddannelsen. Den blev til på baggrund af et tæt samarbejde mellem EUC Nordvestsjælland, Kalundborgegnens Erhvervsråd og Kalundborg Kommune. Der var mangel på erhvervsuddannelser i Kalundborg, og derfor handlede man hurtigt. Men det betyder også at virksomhederne, i dag og i fremtiden, skal være endnu bedre til at tage elever ind.

Samarbejdet om elektrikeruddannelsen følger den såkaldte Kalundborgmodel, som også ligger til grund for tiltrækningen af andre videregående uddannelser, nemlig et tæt samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommunen om at tiltrække de uddannelser, som det lokale erhvervsliv efterspørger for, at fastholde deres vækst. 

”Der er rigtigt meget brug for at uddanne flere elektrikere, samtidig giver elektrikeruddannelsen mulighed for at læse videre til både maskinmester, installatør, og der skal bruges folk til programmering og robotteknologi”, fortæller Niels Jørgensen, medindehaver af Multi-Tech i Kalundborg, som pt. har 26 lærlinge ansat, hvoraf de otte er på nye kontrakter.

”Branchen tilkendegiver behovet for flere elektrikere dengang, og tilkendegav ligeså, da vi aftalte at satse på elektrikeruddannelsen i Kalundborg, at man ville hjælpe med at tage flere elever ind, hvilket vi håber på, at man stadig vil,” siger direktør for EUC Nordvestsjælland, Steffen Lund, og fortsætter:

”Det er sjældent, man ser, at man så hurtigt går fra at snakke om en ny uddannelse til, at den rent faktisk er der. Vi snakkede om det, søgte, fik de godkendelser der skulle til, og havde opstart – alt sammen inden for et år. Det er vidst ikke set i Danmark før, at man har startet en uddannelse op så hurtigt. Men nu skal virksomhederne også meget gerne støtte op.

Vi mangler opbakning fra virksomheder

Steffen Lund og Niels Jørgensen understreger begge, at Danmark mangler elektrikere, og at det er et problem nu, men at det kun bliver endnu mere udtalt med tiden, hvis man ikke gør noget ved problemet.

Vi ved, at der til sommer er et hold elektrikere, der skal ud og have praktikplads, og der håber jeg da meget, at alle de virksomheder, der netop støttede op om, at vi sammen skulle afhjælpe situationen med mangel på elektrikere, vil vise sig, og holde deres løfte,” siger Niels Jørgensen, og fortsætter:

”Der mangler, og kommer til at mangle endnu flere elektrikere - på landsplan, men også i Kalundborg. I 2025 vil der mangle 60.000 faglærte elektrikere, og Kalundborg er jo netop kendetegnet på storindustri, der har brug for mange elektrikere.”

Steffen Lund understreger i den forbindelse vigtigheden af, at alle virksomheder støtter op om projektet. 

”Det er virkelig vigtigt, at virksomhederne i Kalundborg støtter op om uddannelsen, og som det ser ud nu har alle de virksomheder, der tilkendegav behovet samt, at man ville støtte op om projektet, ikke taget ekstra elever ind, men de kan nå det endnu,” siger han håbefuldt.

Erhvervsuddannelserne – en vej til job og penge

Niels Jørgensen understreger ligeledes, at man ved at få flere unge mennesker på erhvervsuddannelserne, afhjælper en mangel, men også, at det er til gavn for samfundet, da de unge fra begyndelsen tjener egne penge, og ikke modtager SU.

”Man skal også huske på, at en erhvervsuddannelse er en rigtig god uddannelse med udsigt til fast job og muligheden for at tjene gode penge,” siger han.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0