AnnonceLuk annonce




Virksomhed skifter navn

07-10-2020

Kristian Olsen, der ejer det nuværende Vejs Havecenter i Høng, som fra årsskiftet kommer til at hedde Høng Planteskole. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Når kalenderen skriver 2021 vil Vejs Havecenter blive til Høng Planteskole. Kristian Olsen købte havecentret af Birgit og Hardy Vej 1. juli 2019, og synes nu, at det er tid til at skifte navn på virksomheden.

Efter halvandet år som ejer af Vejs Havecenter, bliver navnet nu skiftet ud, og planteskolen kommer fremadrettet til at hedde Høng Planteskole. 

”Jeg har haft planteskolen i halvandet år nu, så det er vidst meget passende at skifte navn, og Høng Planteskole er et godt lokalt navn,” siger Kristian Olsen, og fortsætter: Men det er kun navnet, der ændres. Man kan selvfølgelig fortsat bruge de gavekort, der er udstedt til Vejs Havecenter.”

Travl efterårsferie

Efterårsferien står for døren, og det betyder travlhed på planteskolen. Interessen for at gå i haven stiger igen i oktober, og generelt har mange været mere i haven i år grundet COVID-19.

”Oktober er som regel en travl tid, og efterårsferien plejer at betyde, at endnu flere går i haven. Derudover har mange haft mere tid i år grundet corona, så vi har haft nok at lave. Vi ville også meget gerne have holdt et eller andet i forbindelse med efterårsferien, men det må vi udskyde grundet corona. Vi kan vi ikke rigtig tillade os at arrangere noget, som situationen er lige nu,” siger Kristian Olsen. 

Men der er masser af plads på planteskolen, så de oplever derfor ikke, at der er problemer med, at folk står for tæt selv om, at der indimellem er mange mennesker.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0