AnnonceLuk annonce




Køb fastelavnsboller og vind en smart ladcykel

15-01-2020

Meny købmand Peter Egebæk er klar med en konkurrence til alle kunder som køber fastelavnsboller. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Meny Kalundborg er klar med en konkurrence hvor præmien er en smart ladcykel fra firmaet Malaco, til en værdi af kr. 15.000,-

Selv om det stadig er januar, så er der rigtig mange forretninger der er begyndt at tænke på fastelavn, bl.a. Meny i Kalundborg.

Disken i bagerafdelingen RUG bugner af lækre fastelavnsboller, både de helt klassiske, men også fastelavnsboller med lækker flødeskum, creme og sveskemarmelade, flødeskum, creme og hindbærmarmelade og en med hindbærskum, og så selvfølgelig luksusudgaven med Toms skildpadde, som er utrolig populær hos kunderne.

En af de kunder som frem til søndag i næste uge (d. 26.-1.) køber en eller flere fastelavnsboller, har mulighed for at vinde en ladcykel fra firmaet Malaco, til en værdi af 15.000 kr.

I en af fastelavnsbollerne er gemt en lille plastickupon, og den heldige som finder kuponen bliver ejer af den flotte ladcykel, hvor der er masser af plads til at køre fastelavnsboller hjem på.

”Det vi slår på er gode gammeldags fastelavnsboller med glasur på toppen, så har vi dem der minder om en spandauer, og så har vi dem med flødeskum og creme, og så har vi vores ’speciel edition’ med Toms skildpadde inden i, de er meget populære, og så er alle vores fastelavnsboller i øvrigt hjemmelavet helt fra bunden med de gode råvarer,” fortæller købmand Peter Egebæk, som vil glæde sig til at overrække ladcyklen til en heldig vinder.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0