AnnonceLuk annonce




Dårlig kemi betyder ny formand

03-04-2017

Svend Erik Autzen. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 30. marts blev det stemt om et mistillidsvotum i forhold til den nuværende formand for udvalget, Svend Erik Autzen (V). Det var partifælle, Johnny Lihme, der tog initiativet, da der er dårlig kemi mellem flere i gruppen, men der er i dag truffet en beslutning om, hvordan problemet løses.

Der ønskedes et ekstraordinært møde i Teknik- og Miljøudvalget, på deres møde forleden, hvor der foretages valg af ny formand for Teknik- og Miljøudvalget. Det er Johnny Lihme (V), der tog initiativ til, at man pludselig skal vælge ny formand. Baggrunden er, at der blev stemt om et mistillidsvotum i forhold til formand, Svend Erik Autzen på mødet den 30.marts. Men borgmester Martin Damm (V) har nu været inde over, og efter at have talt med de forskellige, har man fundet ud af, hvordan man løser problemet, der i virkeligheden handler om dårlig kemi mellem flere i udvalget.

Johnny Lihme (V), Hanne Olesen (A) og Niels Erik Danielsen (Ø) stemte for et mistillidsvotum. Mens Martin Schwartzbach (O) og Svend Erik Autzen (V) stemte imod. Martin Damm har i dag talt med de forskellige, og i fællesskab er det blevet besluttet, at man flytter lidt rundt på et par personer i udvalgene.  

Dårlig kemi

”Nu har jeg snakket med de forskellige, og det er jo tydeligt, at kemien mellem de fem i Miljø & Teknikudvalget ikke er god, og det fungerer ikke. De har mange vigtige opgaver, og skal de løses ordentligt, er det bedre, at vi bytter lidt rundt. Det gør vi således, at Svend Erik Autzen (V) træder ind i Økonomiudvalget samt Børn & Familieudvalget, og Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V) løber så modsat vej, og går med i Teknisk Udvalg i stedet, og bliver formand for det. Det er vi enige om, er den bedste løsning,” siger Martin Damm.

Det vil sige, at når Teknik & Miljøudvalget mødes til næste udvalgsmøde i april, er det nogle andre mennesker, der er med i udvalget. Dette, fordi beslutningen officielt bliver truffet på Kommunalbestyrelsens møde i april, hvor Teknik & Miljøudvalgsmødet ligger i forlængelse heraf.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0