AnnonceLuk annonce




Vil du lave film?

19-02-2020

Nu er der mulighed for at lære at lave film for børn mellem 9 og 14 år. 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Er man vild med at lave film, eller har man aldrig prøvet det før, men kunne godt tænke sig at prøve det? Så giver Kalundborg Biblioteker nu muligheden for børn mellem 9 og 14 år.

Kalundborg Biblioteker har haft stor succes med Stop Motion Studio arrangementerne i de sidste par år, og man er derfor gået videre med stop-motion-idéerne, og der oprettes nu en klub, hvor børnene kan lave deres egne film, bruge deres kreativitet og have det sjovt.

”Vi kommer både til at lege med helt simple måder at lave film på og med en ny avanceret animations-app. Børnene kan selv vælge en historie eller et tema, og med pap, papir, silk clay, farver og figurer skaber de et spændende univers med spændende fortællinger. Fokus skal også være på fællesskab, hvor børnene skal samarbejde og selvfølgelig skal det være sjovt,” siger Frederikke Markussen, der er bibliotekar ved Kalundborg Biblioteker.

Filmene skal animeres på bibliotekets iPads gennem app’en CoboStories – et leg- og læringsunivers. Der kræves ingen erfaring og forkundskaber for at gå i gang. Børnene vil meget hurtigt være selvhjulpne og kunne producere små kreative film eller bøger, hvor kun fantasien sætter grænser. Cobostories understøtter leg, æstetisk læring, kreativitet og innovation samt sproglige og sociale kompetencer. 

Film Studio klubben er målrettet børn mellem 9 og 14 år. Man mødes den sidste torsdag i februar, marts og april på Kalundborg Bibliotek. Dvs. den 27. februar (opstart), den 26. marts og den 30. april. Alle dage fra kl. 15.30 – 17.

Det er gratis at være med, men husk tilmelding på https://www.kalundborgbib.dk/arrangementer/mest-boern/filmstudio-klub-boern-fra-9-14-aar, da der er begrænset pladser. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0