AnnonceLuk annonce




Vikinger i alt slags vejr

11-07-2021

Lørdag stod frivllige fra Fugledegård foran Meny Kalundborg for at fortælle og vise lidt om vikingelivet. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Vejret var ikke det bedste lørdag, men når man er viking, klarer man også lidt blæst og regn. Det gjorde i hvert fald den gruppe frivillige fra Fugledegård, der var at finde foran Meny Kalundborg lørdag, da vejret ikke viste sig fra sin bedste side før op ad dagen.

En gruppe frivillige fra Fugledegård var forbi Meny Kalundborg for at fortælle og vise lidt om vikingelivet. Flere nysgerrige kiggede forbi for at se, hvad det hele drejede sig om, og mange smagte på diverse madvarer, bl.a. var der brød lavet over bål med ærte- eller honningsmør. Ligesom der var en lun ret mad lavet over bålet. Alle ingredienser er naturligvis nogle, der fandtes i vikingetiden. Der blev også strikket og farvet garn samt snittet knive m.m.

For de frivillige fra Fugledegård handler det nemlig om at formidle viden om vikingetiden til alle interesserede, og det gjorde de altså foran Meny Kalundborg hele lørdagen. Til trods for vejret havde de pænt besøg af små og store, der alle var interesserede i, hvad de lavede foran Meny. 

I to weekender og en hel uge henover sommeren vil man også kunne møde flokken på Formidlingscenter Fugledegård, hvor der i vikingetiden har været både kongsgård, kultsted og handelsplads. De vil være at finde på Formidlingscenter Fugledegård i weekenden 27. - 29. august, hele uge 30 samt weekenden den 10. – 12. september. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0