AnnonceLuk annonce




Vigtig landevej får ny asfalt

13-06-2021

Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Rute 22 Gørlev Landevej ved rundkørsel

Fra i dag søndag den 13. juni og cirka en uge frem udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på Rute 22 Gørlev Landevej ved rundkørslen mellem Helsingevej og Kirkevangen

Asfaltarbejdet starter med, at den gamle belægning fræses af. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der striber.



Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne

Konsekvenser for trafikanterne

Vejarbejdet udføres i aften- og nattetimerne, og trafikken reguleres med omkørselsruter.
Der bliver ikke arbejdet i dagtimerne mellem kl. 05:00-17:00.

Der vil være risiko for kødannelse, så trafikanterne skal påregne længere rejsetid.

Udenfor arbejdsperioderne vil alle spor være åbne for normal trafik.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og naboerne.

Arbejdet er vejrafhængigt. Det kan derfor ske, at arbejdet må udskydes på grund af vejrforhold.

Information om hvor der arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken kan ses på www.trafikinfo.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0