AnnonceLuk annonce




Vigepligtsregler er ændret i Stejlhøj kryds

11-06-2019

Vigepligten i krydset på Stejlhøj ved Loxam og Havecentret, er blevet ændret. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Vigepligtsreglerne i det befærdede kryds på Stejlhøj er tirsdag blevet ændret. Det kræver lige en tilvænning og ekstra opmærksomhed fra bilisterne.

Bilisterne har i flere år været vant til at kunne køre lige gennem krydset på Stejlhøj, når man kom kørende fra fx Punkt 1, og tilsvarende den anden vej. Trafikken fra rundkørslen på Holbækvej og fra den nye Station Øst, havde nemlig vigepligten, men det er der ændret på tirsdag omkring middag, hvor vigepligten er blevet vendt om i krydset således, at trafik kørende fra Punkt 1, og tilsvarende fra den anden side, nu har ubetinget vigepligt, og dermed skal holde tilbage for trafikken, der kommer fra henholdsvis rundkørslen på Holbækvej og fra den nye Station Øst.

Ændringen af vigepligten i krydset betyder bl.a., at trafikken kommer til at blive afviklet hurtigere, når Kalundborg Kommune og Kalundborg Forsyning, om kort tid, begynder renoveringsarbejdet på Holbækvej. I den forbindelse bliver Holbækvej ensrettet ind i byen fra Stejlhøj og til rundkørslen ved Meny, og trafikken ud af byen ledes ad Rynkevangen, forbi den nye Station Øst og til rundkørslen på Stejlhøj. Arbejdet forventes at vare året ud.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0