AnnonceLuk annonce




Vidner førte politiet på sporet af indbrudstyv

24-08-2020

Af Jens Nielsen

46-årig mand sigtet for indbrud og for at stjæle knallert fra Ungdomsskolen.

Sidst på eftermiddagen søndag fik politiet anmeldelse om, at der omkring kl. 16.15 havde været indbrud i et knallertundervisningslokale på Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg, tilhørende Ungdomsskolen i Kalundborg.

Gerningsmanden havde revet nøgleboksen ud af væggen, taget nøglen og låst sig ind på stedet. Der blev stjålet en knallert fra lokalet. En patrulje blev sendt til ungdomsskolen for at undersøge sagen.

Her fandt politiet frem til, at en mistænkt 46-årig mand fra Kalundborg var blevet set på stedet. Patruljen kørte til hans adresse, hvor de fandt den stjålne knallert. Den 46-årige blev sigtet for indbrud, anholdt og afhørt til sagen. Han blev senere løsladt, men kan forvente at høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0