AnnonceLuk annonce




Video: Voldsom brand i stråtækt landejendom

02-01-2019

Tekst og video: Jens Nielsen

Beboerne på en landejendom mistede stort set alt ved en voldsom brand onsdag eftermiddag. Den kraftige vind gav ilden ekstra næring.

En landejendom på Toppene, mellem Ruds Vedby og Høng, på det yderste af kommunegrænsen, brændte på ingen tid ned, onsdag midt på eftermiddagen i en voldsom brand.

Husets beboere var hjemme da de hørte et knald og opdagede at der var der ild i stråtaget. På ingen tid var huset overtændt, og de mange tilkaldte brandfolk kunne intet stille op i den stærke blæst.

Huset er totalt ødelagt efter den voldsomme brand og beboerne i huset har stort set mistet alt.

Politiets teknikere skal nu undersøge om de kan finde brandårsagen.

Ud over brandfolk fra stationen i Ruds Vedby var der også indsat et helt slukningstog fra stationen i Gørlev, lige som det frivillige beredskab har deltaget med lys og forplejning.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11746