AnnonceLuk annonce




Video: To personer kastet af hestevogn på hovedvej

23-04-2020

Af Jens Nielsen

En mand og en kvinde kom til skade, da de torsdag eftermiddag blev kastet af en hestevogn på Gørlev Landevej ved Rye. En person er fløjet med helikopter til sygehuset.

Politi, redningsfolk og lægehelikopteren blev torsdag eftermiddag omkring kl. 13.30 kaldt til Gørlev Landevej ved Rye, hvor der var sket et færdselsuheld med en hestevogn.

En mand og en kvinde var kørende med hestevognen på cykelstien da hestene blev forskrækket da en stor lastbil med en blafrende presenning kørte forbi. Hestene gik amok og de to personer blev kastet af hestevognen.

Lægehelikopteren har fløjet manden til Slagelse Sygehus, mens kvinden er kørt samme sted hen med en ambulance.

De to heste fortsatte ind gennem Rye og ud ad Ryevej til Kirke Helsinge, hvor heste og vogn blev fundet på sportspladsen i Kirke Helsinge.

Efter omstændighederne har hestene det godt, den ene har fået lidt skrammer, men en tilkaldt dyrlæge mener ikke at det er så slemt på nuværende tidspunkt. Han har undersøgt hesten og givet den noget smertestillende og beroligende.

Hestene er hentet og kørt tilbage til gården på Helsingevej hvor de er opstaldet.

En bilinspektør er tilkaldt for at undersøge hestevognen.

Rute 22, Gørlev Landevej var helt spærret mens redningsfolkene arbejde på stedet.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0