AnnonceLuk annonce




Video: Stort jule-hesteoptog

30-11-2019

Af Jens Nielsen

Lørdag formiddag var der juleoptog i Høng med udklædte heste, ryttere og hestevogne, der red gennem byen for at markere at nu er det jul.

For 6. år i træk var der juleridt gennem Høng med juleklædte heste og ryttere. Optoget med mere omkring 50 deltagere red af sted i formiddags gennem bl.a. Hovedgaden i Høng, og forbi Høng Centret. Her var nissemænd, juleengle, snemænd og mange andre fine udklædte – både mennesker og heste.

Nanna Stubager, der har stået bag arrangementet, var med igen i år med, sammen med en lang række af forskellige hesteracer, lige fra helt små ponyer til nogle af verdens største hesteracer.

Det flotte arrangement, som fik meget opmærksomhed efterhånden som det nåede frem gennem gaderne i Høng, fik god hjælp af Natteravnene i Høng, som bl.a. hjalp med at styre trafikken, mens optoget passerede.

Natteravnene kårede de bedst udklædte heste og ryttere. I år var der igen en række fine præmier – alle skænket af venlige sponsorer.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11606