AnnonceLuk annonce




Video: Stor aktivitet på Ny Vesthavn

12-02-2018

Video: www.Multidroner.dk

Af Jens Nielsen

Der er for alvor gang i det store anlægsprojekt Ny Vesthavn der opføres vest for Asnæsværket.

Der er for alvor kommet skred i det store anlægsarbejde med at opføre Ny Vesthavn vest for Asnæsværket. Store entreprenørmaskiner arbejder i området, samtidig med at skibe sejler store sten og andet materiale frem, som losses ved kajen på den kunstige ø, der er opført i vandet ud for Ny Vesthavn-området.

Før jul blev der pumpet omkring 200.000 kubikmeter sand i baglandet, som skal danne bund for det 130.000 kvadratmeter store inddæmmede havområde. Nu er arbejdet med at pumpe de resterende 700.000 kubikmeter sand startet igen efter at opførelsen af den østlige mole er gået i gang.

Den store mængde sand pumpes ind via en rørledning som er lagt et stykke ud i fjorden, her lægger skibet som kommer med sandt til, og pumper så en blanding af vand og sand ind i området.

Når de mange tusinde kubikmeter sand er pumpet ind så begynder arbejdet med at skubbe landbrugsjord ud på det 130.000 kvadratmeter inddæmmede havområde, inden der til sidst så kan lægges stabil og derefter selve belægningen på kajanlægget.

Hele Ny Vesthavn får et samlet areal på 330.000 kvadratmeter.

Til marts starter arbejdet med at banke selve spunsvæggen ned, som skal udgøre kajen hvor de store skibe skal lægge til.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11721