AnnonceLuk annonce




Video: Sig hej eller syng med din nabo hver aften

17-03-2020

Tekst og video: Jens Nielsen

I Italien er borgere begyndt at synge sammen fra altanerne for at have lidt glæde af hinanden i en tid, hvor Italien er lukket ned. I Danmark ser man nu lignende initiativer. Mie Louise Esberg opfordrede Kalundborgenserne til at gøre det samme, og var klar mandag aften, men der var ikke så mange at synge sammen med, men det kommer måske.

I en tid hvor det meste af landet er gået i stå på grund af Corona-virus, er det vigtigt af stå sammen og samles om noget positivt.

Flere steder i landet har man taget ideen fra Italien til sig, hvor man synger sammen fra bl.a. altaner, derfor havde Mie Louise Esberg opfordret til at Kalundborgenserne skulle gøre det samme, og hun var klar i hendes vindue kl. 19 mandag aften i Lindegade.

Der var dog ikke den helt store opbakning til at synge sammen, men Mie Louise Esberg fik en snak med dem som gik forbi på gaden, og håber at flere vil bakke op de næste dage.

Fælles fejring

Mie Louise Esberg, der for øvrigt er dobbelt verdensmester i Hiphop for seniorer og danseinstruktør, har planer om at lave en ny nem koreografi, hver tredje dag, til nogle lette dansetrin, som der kan øves på derhjemme, sådan, at når coronakrisen er overstået, kan man mødes til en fælles fejring med musik, dans og sang. Planen er at videoer med dansetrinene vil blive lagt ud på YouTube.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0