AnnonceLuk annonce




Video: Så kan der igen pantes flasker og dåser

11-06-2021

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

En helt ny pantstation åbnede fredag formiddag i Kalundborg, og blev med det samme taget i brug.

Håndværkerne var knapt nok færdige da en helt ny pantstation åbnede fredag formiddag kl. 10 på Østre Havnevej i Kalundborg.

Det er to måneder siden, at den gamle pantstation blev lukket og siden har håndværkere arbejdet på at opføre en helt ny station, faktisk er pantstationen i Kalundborg den første i landet i en række som skal udrulles i hele landet over de næste fem år.

Dansk Retursystem fejrede åbningen af den nye pantstation med kaffe og kage til kunderne, og Bjarne Henriksen, campist fra Bjerge Strand, var den første som kom med sine tomme flasker og dåser. Og han var godt tilfreds med den nye løsning og kommer gerne igen.

I den nye pantstation foregår afleveringen nu helt uden pantsække, og panten bliver overført til kundens konto langt hurtigere, end tilfældet har været tidligere.

Inde i den nye pantstation findes et helt nyt avanceret sorteringssystem som med det samme sorterer flasker og dåser.

Emballagen bliver presset med det samme og ryger i en container som kan rumme 240.000 stykker emballage.

Den nye pantstation har åbent hver dag fra klokken 10 til 18.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0