AnnonceLuk annonce




Video: Populære syngepiger satte gang i sommerfesten

21-06-2021

Af Jens Nielsen

Syngepigerne fra Bakkens Hvile var et populært indslag under årets sommerfesten i Medborgerhuset.

Medborgerhuset i Kalundborg havde mandag eftermiddag inviteret deres brugere til sommerfest med mad, kaffe, lagkage og ikke mindst underholdning af tre syngepiger fra Bakkens Hvile.

Og der var flere ting at fejre, det nye kolde køkken er stort set færdigt, Medborgerhusets Facebookside har rundet 500 følgere og ikke mindst, at man nu går lysere tider i møde med oplevelser for brugerne af huset.

Inden de populære syngepiger indtog det store opstillede telt bag Medborgerhuset var der taler af borgmester Martin Damm, formand for støtteforeningen Kaj Buch Jensen og leder af Medborgerhuset Marianne Madsen.

Corona var et fælles emne for alle talere, og alle var enige om, at nu lysner det og det bliver mere hverdag til glæde for såvel borgere som personale.

Personalet og en række frivillige stod for serveringen, alle klædt flot i sort og hvidt.

Det var den aktive støtteforening som havde betalt for underholdningen med Syngepigerne fra Bakkens Hvile.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0