AnnonceLuk annonce




Video: Muslimer sørgede for ro og orden ved Paludan besøg

22-05-2019

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Rasmus Paludan besøgte onsdag aften Kalundborg. En gruppe voksne muslimer sørgede for, at besøget forløb helt uden problemer.

Flere hundrede borgere var mødt op på Klostertorvet i Kalundborg, onsdag sidst på eftermiddagen, da Rasmus Paludan, stifter af partiet Stram Kurs, besøgte byen i forbindelse med sin valgturne landet rundt, hvor turen altså kom til Kalundborg først på aftenen onsdag. Et besøg, der forløb uden problemer blandt andet takket være en gruppe muslimer fra Kalundborg.

Rasmus Paludan tog sig tid til at snakke med folk, og rigtigt mange fik taget en selfie med politikeren. Omgivet af sikkerhedsvagter gik Rasmus Paludan hele vejen ned gennem Kordilgade til Øen, hvorefter han vendte om, og gik hele vejen tilbage igen, alt imens de mange mennesker fulgte med.

Hvor der før har været meget ballade, hvor Paludan er dukket op, forløb besøget i Kalundborg sig helt stille og roligt, bl.a. takket være en gruppe voksne muslimske mænd, som med hård hånd sørgede for at fjerne de unge mænd, som kom med tilråb.

Der var efterfølgende stor ros fra politiet for måden, hvorpå de taklede situationen, herunder de unge, der blev provokeret af Rasmus Paludan, og dermed sørgede for, at alt forløb helt stille og roligt. Efter en times tid i Kalundborg, kørte Rasmus Paludan videre mod Holbæk.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11736