AnnonceLuk annonce




Video: Ny hundeskov indviet

28-03-2020

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Hundeejere i Gørlev kan nu glæde sig over en helt ny hundeskov, hvor de firbenede venner kan slippes løs på et 15.000 kvadratmeter stort areal. Lørdag formiddag blev Gørlev Hundeskov indviet.

Gørlev og omegns Lokalråd blev sidste år tildelt penge til en hundeskov i Gørlev. Lørdag formiddag kunne formand for lokalrådet, Jonas Henriksen, så byde indenfor i den helt nye hundeskov, som er etableret på området foran Plejecentret Rørmosecentret, tæt ved Gørlev sø.

På grund af forbuddet mod at forsamles, var kun få personer inviteret med til indvielsen, men de tre hunde som var mødt frem, nød helt sikkert det nye område.

”Nu er hundeskoven færdig, så kunne vi lige så godt få taget den i brug, så alle kan få glæde af den, så må vi holde af større indvielse når der igen bliver normale tilstande i landet,” sagde Jonas Henriksen.

I den 15.000 kvadratmeter store hundeskov, er også etableret et mindre areal som er hegnet ind tilk hundeejere med små hunde.

Den nye hundeskov har kostet lige omkring 50.000 kr. at etablere, penge som Friluftsrådet har bevilget, sammen med et par lokale sponsorer.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0