AnnonceLuk annonce




Video: Mere end 500 til juletræsfest

09-12-2018

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Mere end 500 til stor juletræsfest i Hønghallen, søndag eftermiddag.

Juletræet nåede næsten helt op til toppen af Hønghallen, der var masser af nisser, både store og små, og så var der selvfølgelig en rigtig levende julemand, da Høng Gymnastikforening, søndag eftermiddag, havde inviteret hele byen til kæmpe juletræsfest, vel nok den største offentlige af slagsen i kommunen.

Inden julemanden gjorde sin entre, styrede to gamle nisser slagets gang rundt om det store flotte juletræ, med en række af julens sange, til glæde for både store og små.

Julemanden lod vente på sig, og de mange børn, godt 150 i alt, som havde købt billet, måtte sammen med forældre og bedsteforældre råbe rigtigt højt inden julemanden kom frem med sin store sæk, hvori godteposerne lå.

Der var igen rigtigt god opbakning til juletræsfesten hvor et sted mellem 500 og 600 børn og voksne deltog.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11485