AnnonceLuk annonce




Video: Mand har overgivet sig efter stor politiaktion

26-08-2020

Af Jens Nielsen

En midaldrende mand har uden større dramatik og ganske frivilligt overgivet sig til politiets forhandlere, efter en stor politiaktion onsdag morgen på en landejendom på Hallenslevvej mellem Høng og Gørlev.

Politiets aktionsstyrke rykkede onsdag morgen kl 05 ind på en landejendom mellem Høng og Gørlev, men allerede mellem kl. 02 og 03 blev aktionen forberedt på Hedevej i Høng hvor de mange betjente sammen med aktionsstyrken, ambulance samt indsatsleder og droneberedskab fra Vestsjællands Brandvæsen havde deres kommandocentral.

Aktionen er onsdag omkring kl. 07.30 slut, og en midaldrende mand har overgivet sig til politiet, skriver EB.dk.

Politiet oplyser til EB.dk at det var bekymringer fra naboer på vejen, som fik politiet til at rykke talstærkt ud, og manden skal nu have noget hjælp, så han kan få det bedre.

Aktionsstyrken anvendte et panseret køretøj da de rykkede ind på ejendommen, og en drone hang over stedet mens indsatsen foregik.

I forbindelse med aktionsstyrkens indtrængen på landejendommen lød der flere gange skudsalver og høje brag fra stedet. Hvad det var er ikke oplyst, men ingen personer er kommet til skade i forbindelse med aktionen.

Politiets aktionsstyrke rykkede ind på landejendom


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0