AnnonceLuk annonce




Video: Knallertklub fejrede 1-års fødselsdag på vingården

10-04-2021

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Kalundborg Knallertklub fejrede lørdag 1-års fødselsdag, hvor turen bl.a. gik til Dyrehøj Vingård. Det blev ekstra festligt da en polterabend også kikkede forbi.

Det er et år siden at Kalundborg Knallert Klub blev stiftet, derfor var der lørdag inviteret til fødselsdag hvor max 50 kunne deltage i forhold til forsamlingsforbuddet. 30 medlemmer havde takket ja til invitationen og mødte lørdag formiddag op på OK Tanken på Sydhavnsvej med deres gamle knallerter.

Herefter kørte fødselsdagsgæsterne en tur ud i det blå med pitstop ved brugsen i Raklev. Ved middagstid landede de mange knallerter så på Dyrehøj Vingård, hvor der blev budt på smagsprøver på Lissi Olsens hjemmelade hvidløgsost og der blev serveret vingårdens egen lakridslikør.

Fødselsdagsturen blev ekstra festlig da en polterabend også kom forbi vingården. Louise Kallesøe Hansen skal giftes sidst i august, og derfor havde veninderne sørget for en festlig polterabend, og hvad var mere naturligt, end den kommende brud selvfølgelig skulle op på en gammel Puch Maxi, til stor morskab for såvel veninder som fødselsdagsgæsterne fra knallertklubben.

Efter en god time på vingården kørte knallertklubben videre i dagens program, som endte i deres klubhus ’Bundkaret, i Raklev, hvor der blev serveret grillpølser udendørs.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0