AnnonceLuk annonce




Video: Initiativpris til unge cykelryttere

25-03-2017

Af Jens Nielsen

Kalundborg Cykle Clubs Ungdomsafdeling modtog fredag eftermiddag Kalundborg Y’s Mens Clubs initiativpris 2017.

En stor del af Kalundborg Cykle Clubs Ungdomsafdeling, var sammen med en række forældre, samlet i klubhuset i Munkesøen fredag eftermiddag, for at modtage Kalundborg Y's Men's Clubs initiativpris på 15.000 kroner.

Initiativprisen uddeles en gang årlig i forbindelse med Kalundborg Y's Men's Clubs fødselsdag den 22.marts.

Formålet med prisen er at yde støtte til en forening/organisation/person, som med et socialt, humanitært eller lignende almennyttigt initiativ, er med til at skabe en bedre verden for mennesker i Kalundborg Kommune, fortrinsvis med børn og unge for øje.

Prisen uddeles første gang i 2012 og er i øjeblikket på 15.000 kr.

Kalundborg Cykle Club har på kun et par år opbygget en stor og velfungerende ungdomsafdeling for cykelryttere mellem syv og 17 år, det er især Jan Lorentsen og Eske Glad der har gjort et kæmpe arbejde for at få ungdomsafdelingen op og stå, med støtte fra en gruppe andre forældre. Det var da også Jan og Eske som modtog checken på de 15.000 kroner fra Kalundborg Y's Men's Club, overrakt af præsident Torben Jørgensen.

Ungdomsafdelingen, der i øjeblikket tæller 35 medlemmer, kører hovedsageligt på mountainbike med træning flere gange om ugen, og de unge piger og drenge er lige kommet hjem fra en træningsweekend i Ebeltoft.

Jan Lorentsen og Eske Glad skal nu i samråd med de øvrige trænere finde ud af hvad de mange penge skal bruges til, der er mange ønsker på listen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11125