AnnonceLuk annonce




Video: Hvad er det der sker

12-04-2020

Af Jens Nielsen

Hvad er det egentligt der sker? Vores land er lukket ned og vores gader er tomme. Hvor længe varer det her? Hvor lang tid går der før det er omme? -  en sang fra børn til børn.

Børn fra Bjergsted har lavet den fineste sang, med hjælp fra forældrene, om COVID-19 fra et børneperspektiv. En sang sunget af børn til børn om alt det som sker omkring dem i denne skøre Coronatid.

”Vi har brugt det meste af den her hjemmeskole periode på det, og det hele startede egentligt med at Annamarie Roselil, som er mor til et af børnene i filmen, lavede en række interview med beboere i Bjergsted, så har hun skrevet tekst og melodi ud fra det, og så har vi efterfølgende indspillet den, og når vi nu havde en sang , så kunne vi lige så godt lave en video,” fortæller Nanna Winther Larsen, som er mor til Vilma, Luna og Carlson, som sammen med Bjørke, er med i filmen.

En række af beboere i Bjergsted er også med i filmen og synger med på omkvædet.

Det er 10-årige Vilma som er forsanger på filmen, og som i følge hendes mor, er meget musikalsk.

Alle fire børn går på Bregninge Bjergsted Friskole når de ellers ikke er sendt hjem på grund af coronavirus.

Filmen, som er lagt ud på YouTube, er allerede blevet et hit, på 48 timer er den afspillet 5.500 gange.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0