AnnonceLuk annonce




Video: Fuldt hus til forrygende bingo-show

30-09-2018

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Alt var udsolgt til kæmpe bingo-show i Tømmeruphallen, søndag eftermiddag. Meny og Vores Kalundborg stod bag det store arrangement hvor der var 1000 gevinster til en samlet værdi af kr. 120.000,-

Det tog mindre end to dage så var samtlige 750 billetter til søndagens store bingo-show i Tømmeruphallen udsolgt.

”Interessen har været helt enorm, vi kunne måske have solgt det dobbelte antal billetter,” fortæller købmand Peter Egebæk fra Meny Kalundborg, som sammen med Vores Kalundborg stod bag det store arrangementet, med legendariske Banko-Carl, som med sikker hånd fik spillet til at glide.

Allerede tre timer før at bingo-spillet blev skudt i gang begyndte folk at stimle sammen foran Tømmeruphallen, og da dørene blev åbnet, var det med at komme ind og få den bedste plads i hallen.

Der var i alt 1000 præmier at spille om, til en samlet værdi af 120.000 kr., bl.a. var der 10 sidegevinster, fem på hver side.

De mange gevinster er skænket af byens butikker.

”Måske er det taberne som vinder mest,” råbte en oplagt Banko-Carl i mikrofonen inden spillet blev sat i gang.

Ud over selve bingo-spillet havde Team Banko-Carl også flere sjove konkurrencer med i Tømmeruphallen, bl.a. blev to unge mænd kaldt op på scenen for at piske fløde til flødeskum på tid.

Frivillige fra TGU hjalp til med at få delt de mange gevinster og sidegevinster ud til de rigtige, og Tømmeruphallens Cafeteria var klar med sodavand, kaffe, kage og pølser til de mange som brugte søndag eftermiddag til at spille bingo.

Anita Winther fra Vores Kalundborg kunne fortælle at der arbejdes med at afholde et dobbeltshow i 2019, så alle får mulighed for at deltage i bingo-showet.

Overskudet fra det store arrangement går til vedligeholdelse af julebelysningen i Kordilgade, som Vores Kalundborg står for.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11428