AnnonceLuk annonce




Video: Fra den grimme ælling til en smuk svane

10-05-2019

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Endnu et spændende byggeri er blevet indviet på Røsnæs Havn. Byggeriet, som er en lillebror til det maritime aktivitetshus, indeholder kajakhotel, mødelokale og en havnekiosk. Fredag eftermiddag klippede borgmester Martin Damm den røde snor.

Sidst i november måned blev der taget første spadestik til et helt nyt byggeri på Røsnæs Havn, et byggeri som opført helt i samme stil som aktivitetshuset samme sted, og som rummer et kajakhotel, et mødelokale og en havnekiosk, men nu er det nye hus færdigt, og er en lillebror til det meget benyttede aktivitetshus.

Fredag eftermiddag blev det nye byggeri så indviet, med taler af Troels Birk Kristoffersen, formand for Røsnæs Udviklings- og Beboerforening og borgmester Martin Damm, inden borgmesteren klippede den røde snor over, og erklærede kajakhotellet for indviet.

Havkatten er navnet på det nye hus på Røsnæs Havn, og det betyder nu at det store projekt er gennemført.

”Røsnæs Havn er gået fra at være den grimme ælling til en stor flot svane,” sagde Troels Birk Kristoffersen.

Projektet til en samlet af værdi af 1,5 millioner kr. er støttet af en lang række offentlige og private fonde deriblandt: Nordea-fonden – Lokale- og Anlægsfonden, LAG – Friluftsrådet – Kalundborg Kommune – Sparekassen Sælland Fyn - Røsnæs Sejlklub – RUB og Bent O. Jørgensen fond.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11719