AnnonceLuk annonce




Video: Flydende æbleskiver - helt som i gamle dage

08-12-2019

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Det lille, men spændende Reersø Museum, havde søndag inviteret til sæsonens sidste arrangement, hvor der blev serveret flydende æbleskiver. Mange kikkede forbi i det blæsende vejr.

Mens vinden susende i træerne udenfor, så var der anderledes hygge indendørs på det lille museum på Reersø.

Her var alle interesserede inviteret til julearrangement søndag eftermiddag, hvor der blev serveret flydende æbleskiver.

Der var masser af julestemning i de små lavloftede rum. I køkkenet var der godt gang i ildstedet og bilæggerovnen. Gryden med sivefedt var sat over ildstedet og så blev der ellers kogt flydende æbleskiver.

”Man kan føre opskriften tilbage til 1300-tallet, det er simpelthen et æble der skæres i skiver, skiverne dyppes i dej, og så ned i en gryde med varmt svinefedt, helt på samme måde som når man koger klejner, det kræver bare en gryde og et ildsted, det er derfor den flydende æbleskive og klejner, er den ældste julebag man kender,” fortalte René Rohde, formand for Reersø Museum, og fortsatte,

”Vi har eksperimenteret nogle gange for at være sikker på at det virkede nu vi inviterede til åbent hus i dag, faktisk har vi haft fire prøvebagninger.”

Æblet gør at det holdes flydende, deraf navnet den flydende æbleskive.

De flydende æbleskiver blev drysset med kanelsukker og serveret i små håndlavede lerskåle, som gæsterne så kunne nyde i den varme stue.

Efter den store omfattende renovering af hele Reersø Museum, har folkene bag det lille spændende museum i den grad formået at levendegøre deres arrangementer. I efteråret blev der serveret grønkålsuppe, og i dag så flydende æbleskiver.

En hyggelig og helt anden museumsoplevelse, så næste gang Reersø Museum byder indenfor, er det helt klart en tur værd.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11743