AnnonceLuk annonce




Video: ’Fantastisk med larm på gangen’

08-02-2021

Af Jens Nielsen

Mandag er dagen, hvor de yngste skolebørn vender tilbage i skole. Lærerne i 0.- 4. klasserne åbner nemlig igen dørene for eleverne første gang siden december, hvor de på grund af spredningen af coronavirus er blevet hjemmeundervist.

På Tømmerup Skole mødte omkring 70 elever ind til det der vel nærmest lignede ’første skoledag’.

Lærere og skoleleder tog imod i skolegården, og hver klasse blev vist ind af hver sin indgang hvor der efterfølgende blev vasket hænder inden klokken ringede og timen kunne begynde.

”Det er fantastisk at være tilbage, når der er larm på gangen og der er glade børn,” sagde skoleleder Jimmy Sørensen, Tømmerup Skole.

Regler for genåbning af de mindste klasser:

• Elever i børnehaveklasser og 1.-4. klasse (inkl. SFO, fritidshjem og klubtilbud) kan komme tilbage i skole fra den 8. februar 2021.
• Eleverne skal ikke holde afstand i klassen.
• Klasserne skal have mindst mulig kontakt til andre klasser.
• Frikvarterer skal holdes forskudt og klassevist
• Krav om mundbind eller visir for forældre og andre besøgende.
• Krav om mundbind omfatter ikke elever og medarbejdere.
• Der skal være fokus på håndvask eller - desinfektion, rengøring og udluftning.
• Der arbejdes også på at tilbyde lyntest til lærere og pædagoger.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0