AnnonceLuk annonce




Video: En musikalsk fest af de sjældne

08-11-2020

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Gasolin - måske det største band gennem tiderne, fik lørdag aften et ordentligt skud Bourbon Street, Gumbo, Voodoo og Mojo, da GasOrleans stod på scenen i Kalundborghallen til en koncert arrangeret af Kino Den Blå Engel.

”Jeg er klar over, at nogen af jer måske er vanvittige kede af det i dag, især hvis i er minkfarmere eller Trump-tilhængere, så har i nok haft en lortedag, men vi skal prøve at underholde jer,” startede sangeren og entertaineren Michael Carøe, da han sammen med det ni mands store band indtog scenen i Kalundborghallen lørdag aften.

Og der var vist ingen som var kede af det, da koncerten sluttede to timer senere, det skulle da lige være fordi det man sagtens kunne have taget en time til.

De knapt 200 som havde sikret sig en billet fik vel nærmest årets fest med masser af de gamle Gasolin klassikere i svedigt funky New Orleans-versioner.

”Det havde været fedt hvis vi havde været 500 og at vi kunne danse,” sagde Brian Sønder Andersen, Kino Den Blå Engel, men den går ikke, alle var iført mundbind indtil de sad på deres stol, og mundbindet blev sat på igen da de mange gæster simpelthen var nødt til at rejse sig op under bandets ekstranummer.

”Brian tænd lige lidt lys, det her skal vi sgu have et billede af,” sagde Michael Carøe fra scenen i Kalundborghallen inden koncerten sluttede kl. 22.

Koncerten var flyttet var biografsalen til Kalundborghallen, hvor der er bedre mulighed for at overholde afstandskravene mellem publikum.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0