AnnonceLuk annonce




Video: Dyrehøj Vingaard åbner ’selvbetjenings-vinbar’

12-07-2020

Foto og video: Jens Nielsen

Dyrehøj Vingård har fået installeret to forskellige vin-dispensere, så nu er der mulighed for at smage hele 12 forskellige vine i den nyindrettede vinbar.

Selv om mange har besøgt Dyrehøj Vingård på Røsnæs og smagt på vin, har de færreste prøvet det brede sortiment, som Dyrehøj byder på. Det får de ny mulighed for via to vindispensere hvorfra vinbarens gæster selv kan tappe af op til 12 forskellige vine. Maskinerne kan via komplicerede tekniske løsninger skænke en lille smagsprøve, et halvt glas vine eller et helt glas vin - uden at tabe kvalitet eller tryk i vinene.

Hvorfor nu det?

Ved normale vinsmagninger er udfordringen, at vinen hurtigt taber kvalitet efter åbning, så hvis man blot skænker nogle få smagsprøver fra en flaske, er der stor risiko for, at resten af flasken må hældes ud. Det er et ærgerligt og dyrt spild, og derfor er der stor begejstring på Dyrehøj Vingaard over de nye maskiner, for de kan holde kvaliteten i vinen i lang tid.

Drop-in vinsmagning

Selv om teknikken bag er kompliceret, er selve konceptet helt simpelt. Som gæst i Dyrehøjs vin bar kan du i ro og fred kigge de flotte vinkort igennem og udvælge de vine, du gerne vil smage. Så køber du et ’købekort’, der ligner et kreditkort, og kortets værdi bestemmer du selv. Med penge på kortet kan du nu selv tappe de udvalgte vine og den størrelse, du ønsker.

Dyrehøj Vin bar er åben hele året
Med vindispensere i vinbaren er der lagt op til mange gode oplevelser i form af Vingo, musikaftener, foredrag, private arrangementer og meget mere. Teamet på Dyrehøj er så sikre på, at det nye koncept og de flotte, nye maskiner bliver så stort et tilløbsstykke, at der ikke er fare for at Dyrehøjs vine skal stå i 50 dage i glasmontrerne. Og skulle det ske, så ved de, at vinen stadig er i topkvalitet!



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0