AnnonceLuk annonce




Video: Det allerførste anløb til Ny Vesthavn

22-04-2019

Af Jens Nielsen

krydstogtskib Magellan har som det første skib anløbet Ny Vesthavn kort før mandag middag. Eftermiddagen fejres med Åbnet Hus for alle interesserede som vil opleve det imponerende anlægsarbejde.

Arbejdet med det store anlægsarbejde Ny Vesthavn er færdigt. Mandag blev den nye havn taget i brug, da det 221 meter lange og 32 meter bredde britiske krydstogtskib Magellan med 1400 passagerer, kort før middag, anløb den helt nye kaj som det allerførste skib.

Anløbet forløb helt efter planen i det flotte vejr, og så snart landgangen var sat begyndte de mange krydstogtgæster at myldre ud på kajen.

Alle interesserede er inviteret til Åben Havn i eftermiddag, hvor der både bydes på musik, kaffe og kage, det store krydstogtskib kan beskues og så kan man selvfølgelig opleve det kæmpe havneareal.

FAKTA OM NY VESTHAVN

  • Ny Vesthavn er placeret på den sydlige side af Kalundborg Fjord, vest for Asnæsværket.
  • Det samlede areal omfatter 330.000 kvadratmeter.
  • Ny Vesthavn er etableret på ca. 200.000 kvadratmeter eksisterende land og resten – 130.000 – af de 330.000 kvadratmeter er inddæmmet på søområdet.
  • Der er etableret en 500 meter lang kaj.
  • Vanddybden er 15 meter – dermed er Kalundborg Havn den eneste offentlige havn på Sjælland, som kan tilbyde dybt vand ved kaj lige ved T-ruten, som er dybvandsruten, der forbinder Østersøen og Nordsøen.
  • Af de 330.000 kvadratmeter er der afsat 50.000 kvadratmeter til Kalundborg Container Terminal.
  • 60.000 kvadratmeter skal anvendes til vej, parkering m.v. 

Kilde: Kalundborg Havn



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11590