Video: ’Den sværeste opgave nogensinde’

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Den 2,4 meter høje bronze-skulptur af Johan Thomas Lundbye blev først i august afsløret i overværelse af flere hundrede mennesker som var mødt frem til begivenheden. Det er den lokale kunstner Maja Lisa Engelhardt der står bag skulpturen, den sværeste opgave nogensinde, siger hun.

Den unge kunstner J. Th. Lundbye vandrende tankefuldt fra en af sine ekskursioner på Røsnæs hjem til bedsteforældrenes hus i Skibbrogade i Kalundborg. Under armen holdt han sin tegneblok.

Sådan møder man Kalundborgs berømte bysbarn, guldaldermaleren J. Th. Lundbye – støbt i bronze og skabt af billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt, på hjørnet af J. Hagemann-Petersens Allé og Klosterparkvej.

Ideen om at hylde J. Th. Lundbye med en skulptur i den by, som han var nært knyttet til i hele sin levetid, spirede og voksede under fejringen af Lundbyes 200-års fødselsdag i 2018. Maja Lisa Engelhardt slog de første skitsestreger, og placeringen blev valgt og præsenteret i samarbejde med Kalundborg Kommune.

Maja Lisa Engelhardt var det oplagte valg af kunstner. Hun er vokset op ved Kalundborg, og allerede som barn lagde hun grunden til et dybt og livslangt forhold til kunstneren og mennesket Lundbye.

”Det har været min sværeste opgave nogensinde, jeg har elsket Lundbye altid siden jeg var en lille pige, at jeg så som voksen kunstner får mulighed for og arbejde netop med Lundbye som en skulptur, hjem til Kalundborg som er vores begge tos by, der er noget som bare kommer til at hænge så meget sammen. Det er måske den ting i jeg har lavet i mit liv som på en eller anden måde hvor jeg kan sige, jeg kan ikke ønske mig noget bedre,” fortæller Maja Lisa Engelhardt

Formet og støbt i Italien

Lundbye-skulpturen er blevet støbt i Italien på det internationalt anerkendte kunststøberi Fonderia Artistica Mariani i Pietrasanta i det nordlige Toscana.

Del