AnnonceLuk annonce




Video: Damefrokost i højt humør

27-10-2019

Af Jens Nielsen

’Damefrokosten 2019’ i Tømmeruphallen, lørdag aften, blev igen en stor succes for Tømmerup Gymnastik og Ungdom (TGU). I år var der 50’er tema.

De ’tøser’ kan det med at feste, det er der ingen tvivl om. Dette års udgave af ’Damefrokosten’ i Tømmeruphallen lørdag aften havde godt 200 deltagere af det kvindelige køn, som slog sig løs med fest, god mad, musik og ikke mindst dans på stole og borde.

En række af herremedlemmerne fra TGU, tog imod da gæsterne ankom til Tømmeruphallen, herefter blev de ført frem til deres bord, og inden maden var der mulighed for at få taget et gruppebillede sammen med veninderne.

I år var festens tema 50’erne, og rigtigt mange havde fulgt opfordringen, og taget flotte kjoler på der matchede den tid.

Jimmy Sørensen var igen i år aftenens konferencier, og der gik kun ganske kort tid før han fik de mange kvinder op og stå på stolene, ingen tvivl om at de mange deltagere var kommet for at få en fest i højeste gear.

”Her har vi ingen #MeToo, tværtimod så forventer jeg at få masser af kram i løbet af aftenen, og skulle tjenerne få et lille klap bag i, så er det helt i orden,” sagde Jimmy Sørensen da han skød festen i gang.

I år var der en lille overraskelse til pigerne. Forsanger i det lokale band Move Out, Kenneth Vester var inviteret til at give nogle numre på sin guitar, og det fik med det samme de mange piger på dansegulvet.

Festen foregik som altid i Tømmeruphallen, i år med mad fra Meny, en lækker buffet, og efter maden var der konkurrencer, kølige drinks og dans og musik fra Diskotek Let's Go

Det var TGU Eventudvalg, med Tanja Døj i spidsen, der stod bag dette års Damefrokost.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11635