AnnonceLuk annonce




Video: Festlig Dagplejedag

08-05-2019

Af Jens Nielsen

Dagplejernes dag blev festligt fejret i Gørlev med fællessang, brandbiler og boller og hurraråb.

Dagplejens dag er en årligt tilbagevendende begivenhed den 2. onsdag i maj, hvor dagplejere viser omverdenen, hvilket fantastisk tilbud for de små, dagplejen er.

I Gørlev mødte dagplejere op på Bytorvet sammen med deres mange dagplejebørn og flot pyntede vogne.

Hobittens 12 dagplejere og deres 44 børn mødtes med 0. og 1. klasse fra Gørlev skole, og sammen blev der sunget, børnesangen ’Se min kjole’, inden tidligere amtsborgmester Søren Eriksen holdt tale for de fremmødte. Her fortalte han om gamle dage hvor der ikke var noget der hed dagpleje og om hvordan dagplejen var kommet til gamle Gørlev Kommune.

Børnene fik en bolle inden der var afgang i samlet trop mod brandstationen i Gørlev, hvor de små fik set brandbilerne.

Gørlev Legetøj kom også forbi med en gave til hver af dagplejemødrene.

En festlig dag for de mindste og deres dagplejere.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11469