AnnonceLuk annonce




Video: Det kan hurtigt gå galt med en ukrudtsbrænder

18-06-2020

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Jævnligt kan man læse i medierne, at en ukrudtsbrænder er skyld i en brand, nu oplyser Vestsjællands Brandvæsen hvordan ukrudtsbrænderen bruges korrekt og hvilke forholdsregler man bør tage.

Søndag i sidste uge var en ukrudtsbrænder skyld i, at et stort skur brændte ned til grunden på Strandbakken i Kalundborg, og kun en hurtig indsats fra brandvæsenet fik reddet huset, og mandag blev Vestsjællands Brandvæsen kaldt til Gammel Raklev til en naturbrand, også her var en ukrudtsbrænder skyld i at ilden fik fat.

Medierne har dagligt i øjeblikket, historier om branden hvor det er en ukrudtsbrænder som får skylden, så derfor skal man tænke sig om, og følge nogle få somple regler.

Det er meget tørt alle steder lige nu, og derfor kræver det ekstra omtanke, at benytte en ukrudtsbrænder, derfor er Vestsjællands Brandvæsen nu ude med en advarsel og en instruktion i brugen af ukrudtsbrænderen, og har på deres hjemmeside 5 gode råd:

1. Ukrudtet skal ikke brændes væk – men kun have flammebehandling i meget kort tid. Når det svitses, ødelægges cellevæggene i bladene, og planten dør i løbet af få dage.

2. Brug ikke ukrudtsbrænderen i tørkeperioder og i blæsevejr. Brug derimod ukrudtsbrænderen, når planterne og jorden er fugtig. Vand eventuelt området først. Sørg for at have brandslukningsudstyr i nærheden. Det kan være en fyldt vandkande, en spand vand eller en pulverslukker.

3. Sørg for god afstand til bunker af tørre blade og andet let antændeligt materiale, eller fjern det først. Brug ikke brænderen nær bygninger, buske og biler, og lad altid flammen pege væk fra disse genstande. Hold øje med flammen hele tiden og forlad aldrig en tændt brænder.

4. Efterlad ikke gløder eller ulmende planterester. Efterlad ikke en varm brænder i nærheden af brandbare ting. Tjek de flammebehandlede områder et par gange, når du er færdig med arbejdet. Husk at uforsvarlig omgang med ild kan straffes med bøde efter beredskabsloven.

5. Ukrudtsbrændere skal være DG-godkendte og have et DG-mærke, når de forhandles i Danmark. Så hold øje med mærkaterne.

Vestsjællands Brandvæsen fortæller også, at når der i perioder er afbrændingsforbud, er det også forbudt af anvende en ukrudtsbrænder.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0