AnnonceLuk annonce




Video: Bil bjerget op af Kalundborg Havn

22-03-2020

Tekst og video: Jens Nielsen

En mand i en personbil kørte søndag formiddag i havnen i Kalundborg, han kom selv ud af bilen, og midt på eftermiddagen blev bilen så bjerget.

Redningsmandskab blev søndag formiddag kaldt til havnen i Kalundborg, hvor en personbil var kørt ud over kanten og i vandet.

Manden kom selv ud af bilen og blev reddet op, hvorefter han blev kørt til opvarmning på sygehuset.

Politiet tilkaldte en dykker og en kranvogn, for at få bilen op fra havnebassinet, og for at være helt sikker på at der ikke var andre personer i bilen.

Da dykkeren ankom, sprang han i vandet og fik undersøgt bilen, som lå på taget på omkring otte meter vand, 40 meter ude i havnebassinet.

Dykkeren kunne hurtigt melde tilbage til folkene på kajen, at bilen var tom.

Herefter blev personbilen bjærget med hjælp af mandskab fra JD-Contractor på Kalundborg Havn.

I følge vidner på stedet, er der formentligt tale om en bevist handling. Et vidne fortæller at bilen gassede voldsomt op inden den ramte kajkanten, og forsvandt i havnebassinet.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0