AnnonceLuk annonce




Video: Atter (danse)liv på Postgaarden

20-03-2019

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Trine og Morten Nystrup er i fuld gang med at renovere den gamle teatersal på Postgaarden i Kalundborg, med åbning til maj, men onsdag fik Kalundborg Gymnasium lov til at låne salen for at øve Les Lanciers.

Der kommer for alvor liv i den gamle teatersal på Postgården i Kalundborg når Trine og Morten Nystrup er færdig med en omfattende renovering.

Postgaarden - Kalundborg Event- & Musikhus er navnet på det nye musiksted hvor der skal afholdes koncerter, events, og firmaer og private har mulighed for at leje lokalerne til arrangementer.

Selv om de første arrangementer først er programsat til først i maj, så rykkede Kalundborg Gymnasium ind på dansegulvet onsdag formiddag, for at øve Les Lanciers mellem malerspande, 300 nye stole og et stort stillads.

”De spurgte om de måtte låne lokalet til at træne Les Lanciers i forbindelse med deres store fest på fredag, så det gav vi selvfølgelig lov til og har så lige rykket materialer og de mange nye stole ud til siderne,” fortæller Morten Nystrup.

De mange elever fra Kalundborg Gymnasium skulle ellers have trænet i Kalundborghallerne, men der er optaget på grund af Danmarksmesterskabet i Skolevolleyball.

Selv om der er håndværkere alle vegne lige nu, og det hele virker lidt uoverskueligt, så holder Trine og Morten Nystrup Åbent Hus på Postgaarden - Kalundborg Event- & Musikhus, lørdag d. 4. maj, og torsdag d. 16. maj er der Åbningsrock på Postgaarden med Den Danske Mafia og Glam Gang. Billetterne er sat til salg, Klik her



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11667