AnnonceLuk annonce




Video: 420 tons kran bakset i land

06-05-2021

Af Jens Nielsen

Den nye mobilkran som torsdag blev leveret til Kalundborg Havn, vejer hele 420 tons, så det kræver de rigtige folk at bakse rundt med så stor en maskine.

Lidt forsinket ankom specialskibet Meri onsdag sidst på eftermiddagen til Ny Vesthavn i Kalundborg med en helt ny mobilkran til Kalundborg Havn, og tidlig torsdag morgen begyndte arbejdet så med at få den 420 tons tunge mobilkran frigjort så den kunne køres i land.

Lige over middag var den nye mobilkran klar til den det sidste stykke hen over kajkanten, en opgave som kræver det rigtige mandskab.

Et lille skridt ad gangen blev kranen kørt frem samtidig med at specialskibet justerede på sin ballast, så skibets kant hele tiden var i samme højde som kajen.

Lige så stille kørte den nye mobilkran hen over ud udlagte ramper og omkring tre timer efter arbejdet var begyndt stod den nye Konecranes Gottwald kran på Ny Vesthavn og kan. Nu indgå i arbejdet med at losse og laste de mange containere på havnen.

Den nye kran er den største af sit mærke i Danmark. Førerhuset er placeret hele 29 meter oppe på det 38 meter høje tårn, og kranens udlæg er på 55 meter

Efter opgaven med at få den nye mobilkran i land fortsatte specialskibet Meri mod Gdansk i Polen.

Større Gottwald-kran findes ikke i Danmark


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0