AnnonceLuk annonce




Video: 100% nuttet

29-03-2020

Af Jens Nielsen

Der er dømt 100% nuttedhed når man ser de omkring 50 små lam hoppe rundt hos fåreavler Finn Roel Ringe på Røsnæs. Inden længe bliver de sat ud på skrænterne på Røsnæs.

Hos fåreavler Finn Roel Ringe, Lillevang Fåreavl på Røsnæs ved Kalundborg er der kommet små lam til verden i en lind strøm den sidste måned. De 100 moderfår har foreløbigt født omkring 50 lam, og der er endnu flere på vej de næste dage.

Alle får er scannet på forhånd, så derfor ved fåreavleren at der i alt skal komme godt 100 lam til verden.

Blandt de 50 lam som indtil nu er født, er der et enkelt helt sort. Hvorfor der lige kommer et enkelt sort lam, har Finn Roel Ringe ingen forklaring på, men sødt og nuttet ser det ud som det hopper rundt mellem alle de andre hvide får og lam.

Det yngste lam er født natten til søndag, mens det ældste er født først i marts måned.

De får der nu er født hos fåreavler Finn Roel Ringe, har ikke noget med påskelam at gøre, selv om de er født lige til påske, de lam der spises til påskefrokosten, er typisk født i efteråret.

Påskelammet og Guds Lam

Lammet er også et billede på Jesus. I Det Nye Testamente kaldes Jesus "Guds Lam", der ofrer sig selv for menneskenes skyld. I mange kirker ser man også billeder af lam, som symboler på Jesus. Gudslammet holder ofte et kors eller en korsfane med det ene forben. Nogle gange bløder det fra brystet.

I Det Gamle Testamente er lammet også forbundet med påsken. I beretningen om de egyptiske plager fortælles, hvordan Gud gav jøderne besked på at smøre dørstolperne til deres huse med frisk blod fra et lam. Den sidste plage var, at alle familier skulle miste deres førstefødte, men der hvor der var smurt med blod, ville familien gå fri.

Kilde: Folkekirken.dk



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0