AnnonceLuk annonce




Video: Skud mod kriminel bande

25-04-2021

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Hjemmeværnet store øvelse, som har varet et helt døgn hen over weekenden, er forløbet helt efter planen. Søndag formiddag blev fjenden beskudt fra søen og fra land.

Myndighederne frygtede, at den banderelaterede gruppe ’Frihed’, ville forsøge at få adgang til en hemmeligholdt vaccine, som blev opbevaret i et af de store pakhuse på Kalundborg Havn.

Derfor var Hjemmeværnet sat ind for at bevogte pakhuset. En bevogtning som bestod af folk på kajen, hurtiggående gummibåde i havnen og Holger Danske i Kalundborg Fjord.

Det var heldigvis en øvelse, hvor omkring 60 mænd og kvinder deltog, og hvor der både blev fundet en bombe fastgjort til kajen, to forskere fra medicinalindustrien som var taget som gidsler blev frigivet og der blev ydet førstehjælp, og øvelsens højdepunkt skete søndag formiddag, hvor gruppen ’Frihed’ angreb Kalundborg Havn i et hurtiggående fartøj. Først sejlede de forbi Holger Danske i fjorden, her blev der skudt – med løst krudt – efter banden og da fartøjet kom ind til sydhavnen blev der igen skudt mod banden for at nedkæmpe deres kriminelle handling.

Helikopter fløj med ny besætning

Øvelsen bød også på et besætningsskifte på Holger Danske. Det foregik med helikopter hvor en ny besætning blev firet ned midt i Kalundborg Fjord lørdag aften, og den gamle besætning blev på samme måde hejst op i helikopteren og fløjet retur til sportspladsen i Rørby, hvor den store redningshelikopter landede. Det blev til to ture fra Rørby til Kalundborg Fjord før hele besætningen var skiftet.

Øvelsen er forløbet helt efter planen, oplyser Ulrik Sams, administrations specialist, HVF251, som har tilrettelagt den store øvelse.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0