AnnonceLuk annonce




Video: H.K.H. Kronprinsen indviede Asnæsværket

21-08-2020

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Asnæsværket kan nu levere grøn fjernvarme til Kalundborg og grøn procesenergi til Novo Nordisk og Novozymes. Hans Kongelige Højhed Kronprinsen indviede den nye flisfyrede kraftværksblok fredag eftermiddag og sendte samtidig kullene på pension. 

Efter godt tre års intenst arbejde med at ombygge Asnæsværket kunne H.K.H. Kronprinsen fredag indvie kraftvarmeværket, der nu er i stand til at levere el og varme uden at fyre med fossile brændsler, da det nu anvender bæredygtig flis.

En fælles aftale i 2017 sikrede, at Asnæsværket nu leverer grøn energi til Novo Nordisk, Novozymes og fjernvarmekunder i Kalundborg.

Reduktion på op til 800.000 tons CO2

Omstillingen fra kul til træflis på Asnæsværket resulterer i en årlig CO2-reduktion på op til ca. 800.000 tons. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra mere end 400.000 biler og bidrager dermed markant til Danmarks grønne omstilling.

Eftermiddagen bød på flere taler, bl.a. af H.K.H. Kronprinsen, og efter den mere officielle del, viste kraftværkschef Kristian Milton kronprinsen rundt i det nye kraftværk.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0