AnnonceLuk annonce




Verdens Fortælledag i Kalundborg

22-09-2020

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Fredag den 9. oktober er der mulighed for at høre historier fra hele verden, når Kalundborg Biblioteker afholder fredagshygge med spisning på Verdens Fortælledag i Kalundborghallerne.

Nordkystfortællerne, der holder til i Nordsjælland, og har mere end 20 års erfaring, gæster Kalundborg Bibliotek og deler ud af deres fortællinger om dette års tema Rejser, eller Voyages. Der vil være fortællinger som ’Da jeg mødte medicinmanden i Vestafrika’, ’Med troldkvinden over stok og sten’ ’Rejsen til og fra den hinsidige verden’ og ’Inspired by Virgin Mary’.

Verdens Fortælledag er en hyldest til fortælletraditionen, og har sin oprindelse fra begyndelsen af 1990’erne i Sverige. Den har nu bredt sig til hele verden. Der skabes et bånd til resten af verden, når der på samme tid fortælles historier på mange sprog, og i mange byer. Nu er Kalundborg en af disse byer. 

Den oprindelige dato for arrangementet var sat til engang i marts, der er nogenlunde svarende til forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle, og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle. Men på grund af COVID-19 situationen er dagen rykket til den 9. oktober.

Arrangementet foregår den 9. oktober kl. 18 – 20.30 i Kalundborghallerne, mødelokale 4, indgang fra Torvet. Billetter købes via kalundborgbib.dk. Prisen inkluderer underholdning og spisning. Læs evt. mere på Kalundborg Bibliotekers hjemmeside.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0