AnnonceLuk annonce




Verdens Fortælledag - sæt strøm til dit følelsesregister

05-03-2020

Egentlig burde denne historie slet ikke skrives. Den burde fortælles. Altså sådan rigtig fortælles, hvor ordene ikke optræder som bogstaver, der kan læses, men springer ud af munden og måske endda i en anden rækkefølge og lidt anderledes, end de først var tænkt. Denne nyhed handler nemlig om den mundtlige fortælletradition. En tradition, som fejres verden over fredag 20. marts.

Verdens Fortælledag er en fejring af den mundtlige fortælling som kunstart.

20.3 er forårets første dag i nord og efterårets første dag på den sydlige halvkugle.

På Verdens fortælledag fortæller og lytter så mange mennesker som muligt til fortællinger på så mange sprog som muligt i løbet af den samme dag og nat. Byer over hele kloden er med. Og nu også din by, Kalundborg.

Kalundborg Bibliotek markerer Verdens Fortælledag ved at etablere fredagshygge med lækre sandwiches og kolde øl og derpå fyldes dit bibliotek i Kalundborg med masser af levende fortællinger. ’Nordkystfortællerne’ gæster byen og vil med et mangfoldigt program af fortællinger om ’Rejser’ sætte strøm til hele dit følelsesregister.

Verdens Fortælledag fejrer den mundtlige fortælling; det er altså ikke oplæsning, du vil få at høre, men den frie mundtligt fremførte historie. Fortællerne vil med kun deres levende ord til rådighed skabe billeder inde i dit hoved, som i bedste fald følger dig resten af livet. Nordkystfortællerne, en gruppe af erfarne fortællere, som har været aktive i mere end 20 år, besøger vores by og fortæller bl.a. ’Da jeg mødte medicinmanden i Vestafrika’, ’Fiskerens magt over havet’, ’Rejsen til og fra den hinsidige verden’ og ’Inspired by Virgin Mary’. Læs mere om Nordkystfortællerne på deres hjemmeside, www.nordkystfortaellerne.dk/

Sted: Kalundborg Bibliotek

Tid: Fredag 20.marts, 18:00-20:30

Tilmelding på bibliotekets hjemmeside

 

 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0