AnnonceLuk annonce




Vand på vejen var årsag til at bil rullede rundt

02-07-2021

Af Jens Nielsen

18-årig kørte galt fredag morgen grundet meget vand på vejbanen.

Tidligt fredag morgen kl. 05.30 skete et solouheld på Skovvejen i Svebølle mod øst i Kalundborg, da en 18-årig mand fra Jyderup kørte galt på grund af meget vand på vejbanen efter nattens regnvejr, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Føreren mistede herredømmet over bilen, som kørte ud i rabatten, hvor bilen rullede rundt og landede på en vold på den ene side.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor føreren og en jævnaldrende mandlig passager blev taget med til tjek på skadetuen.

Begge de yngre mænd slap fra uheldet uden at være kommet alvorligt til skade, men bilen blev totalskadet. Politiet registrerede uheldet.

 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0