AnnonceLuk annonce




Vagtmand væltede med sin bil

08-08-2020

Bilen væltede om på taget i en dyb grøft. Foto: Skadestedsfotograf.dk – Johnny D Pedersen

Af Jens Nielsen

En vagtmand på vej til et alarmopkald kørte galt lørdag eftermiddag og væltede med sin bil. Manden er kørt til undersøgelse på sygehuset.

Vestsjællands Brandvæsen blev kaldt til et færdselsuheld på Slagelsevej i Snertinge midt på eftermiddagen lørdag.

En vagtmand på vej til et alarmopkald kørte af uvisse årsager af vejen og ramte et autoværn, hvorefter bilen rullede rundt og landede på taget i en dyb grøft. Undervejs ramte bilen også en stor brønd som blev slået i stykker.

Føreren af bilen kom selv ud, men er kørt til sygehuset for undersøgelse.

Bilen ligger ikke til gene for den øvrige trafik, og derfør gjorde brandfolkene ikke mere ved sagen, det er nu op til ejeren af bilen, at få den fjernet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0