AnnonceLuk annonce




Vagtmand forhindrede tyveri af entreprenørmaskine

05-10-2020

Af Jens Nielsen

En vagtmand fra Team Safety forhindrede tyveri af en dyr minigraver natten til søndag. Politiet søgte efter gerningsmanden med hunde.

Lige efter midnat, natten til søndag, undrede en vagtmand fra Team Safety sig over, at der kørte en minigraver på Lupinvej i Kalundborg, og kørte derfor efter minigraveren for at undersøge sagen.

En bil med trailer som var parkeret på Lupinvej fik lige pludselig meget travlt da føreren så vagtmanden, og kørte fra stedet, mens manden i minigraveren stoppede maskinen og stak af gennem kolonihaverne på Lupinvej i området bag Meny.

Politiet kom hurtigt til stedet og fik rekvireret en hundepatrulje, men det lykkedes desværre ikke hundene, at få opsnuset gerningsmanden.

Minigraveren var stjålet fra F24 tanken på hjørnet af Nørre Alle og Holbækvej, og ejeren var meget glad for den vågne vagtmand og fortæller til Team Safety, at en ny tilsvarende maskine koster 400.000 kr.

Politiet har fået en signalement af manden på minigraveren som, en kraftig mand iført mørkt tøj på overkroppen og et par grønne bukser med reflekser.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0