AnnonceLuk annonce




Våd løvfaldstur til Røsnæs Fyr

20-10-2019

Der var masser af liv ved Røsnæs Fyr, på den sidste åbningsdag i denne sæson. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Igen i år samledes Kalundborg Cykle Club ved Røsnæs Fyr efter en hård løvfaldstur - dog viste vejret sig fra sin relative gode side, og der var ingen regn til de mange cykelryttere, men den regn som er faldet i denne uge havde gjort de mange stier våde og bløde at køre på.

Som start på vintersæsonen var der søndag arrangeret løvfaldstur på mountainbike til Røsnæs Fyr og tilbage igen, umiddelbart lyder det overkommeligt, men når de bedste kører omkring 110 kilometer og det foregår på skov og markveje, på stranden, igennem vand og pladder, ja så melder trætheden sig og sådan var det også da de omkring 70 deltagere fra Kalundborg Cykle Club nåede Røsnæs Fyr søndag middag, hvor frivillige fra Røsnæs Udvikling og Beboerforening stod klar med varm kaffe og kage.

Turen er efterhånden blevet en tradition, og med på turen i dag var også en række cykelryttere fra Slagelse. De mange mountainbikeryttere var delt op i fem forskellige hold, inddelt efter tempo og længde, de sejeste kørte lige godt 100 km., hvor turen først gik rundt på Asnæs inden kursen blev sat mod Røsnæs Fyr til kaffe og kage.

For ikke at ødelægge naturen for meget. undlod rytterne at benytte de yderste af stierne på Røsnæsspidsen da de var meget våde.

Turen bliver afviklet på den sidste åbningsdag for Caféen på Røsnæs Fyr - sidste søndag i skolernes efterårsferie. Traditionen tro, cyklede holdne af sted fra Fri Bikeshop i Kalundborg, med forskelligt starttidspunkt, sådan at alle kunne mødes på Røsnæs Fyr kl. 12.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0