AnnonceLuk annonce




74 borgere vaccineret i forsamlingshus

14-01-2021

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Torsdag den 14. januar bliver de første 74 borgere, der tilhører målgruppe 2, vaccineret i Ubby Kultur- og Forsamlingshus i Kalundborg Kommune. 

Gruppe, der bliver vaccineret torsdag formiddag og eftermiddag, består af borgere, der er over 85 år, og som modtager praktisk og personlig hjælp i eget hjem. Fra kl. 09.45 til 14.10 vil ni busser drypvis hente 74 borgere fra deres eget hjem og køre dem til vaccinationsstedet, som er Ubby Forsamlingshus.

De 74 borgere er altså fordelt i ni busser. Kalundborg Kommune har arrangeret transporten, da der er tale om borgere, som ikke har mulighed for at transportere sig selv til vaccinationsstedet. De første borgere ankom til vaccinationsstedet kl. 09.45 og var klar til at blive vaccineret kl. 10 af Region Sjælland. En af dem var Elisabeth Christensen på 98 år, som var ledsaget af sin søn.

”Jeg synes, at det er rigtig fint, at hun bliver vaccineret i dag. Min mor fylder 99 år om en måned, så jeg er absolut glad og lettet for vaccinationen. Det er også rart for hende for, for så kan hun, på sigt, begynde at få besøg igen. Så jeg ser frem til, at familien kan blive samlet igen, når vi alle sammen er blevet vaccineret,” fortæller Kurt Christensen, der er Elisabeths søn.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0