Således forestiller arkitekten sig, at husene, der skal opføres i Klosterparken, kan se ud.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Danmarks Naturfredningsforening (DN) Kalundborg afdeling er utilfredse med, at man i Kalundborg Kommune har planlagt at få bygget i Klosterparken, og dermed inddrage to arealer i hhv. Munkesøen og Klosterparken, som er udlagt som rekreativt område.

I oktober sidste år har Kalundborg Kommune indgået en rammeaftale med AP Pension om, at stå for byggeri i Kalundborg og udvikle hele bymidten. Det store projekt med at udvikle midtbyen i Kalundborg blev tidligere på måneden præsenteret på et virtuelt borgerinformationsmøde.

Det første projekt, som sættes i gang allerede i år, bliver opførelsen af otte punkthuse nord for Kaalundkloster. De to af husene vil blive placeret på parkeringspladsen ud mod Klosterparkvej, mens de øvrige seks huse placeres ind i terrænet ud for Munkesøparken. Netop placeringen af de otte punkthuse er Danmarks Naturfredningsforening i Kalundborg utilfreds med.

”Velvidende at forslag til ny lokalplan, kommuneplantillæg, byggeskitser mv. er færdig udarbejdet, og ligger klar til politisk godkendelse i maj, hvorfor borgere, foreninger og organisationers input ikke vil rykke et komma, vil Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg afdelingen (DN) ikke undlade at tilkendegive vores holdning om, at politikerne har planlagt, at inddrage to arealer i hhv. Munkesøen og Klosterparken, som er udlagt i lokalplan 1.1 – 3 til hhv. rekreativt område i form af en grøn park og rekreativt område i form af en park samt grønt område,” siger Susanne Ladefoged, der er formand for Danmarks Naturfrednings-forening Kalundborg afdeling, og fortsætter: ”Samtidig forhandles der med AP Pension om købskontrakter med henblik på kommunens salg af matrikler i midtbyen. DN finder det uhørt, at politikerne overhovedet tænker på, at sælge dele af byens grønne områder til AP Pension – de grønne områder tilhører borgerne og almenheden. DN finder det ligeledes uhørt, at politikerne vil bebygge området med otte klyngehuse i 3-4 plan med tilhørende minimum 116 parkeringspladser under dække af, at man forventer en øgning i bosætningen grundet de nye uddannelsesinstitutioner, virksomheder og forskningscentre samt med argumentet, at der ønskes ”mere liv i bymidten”. Historikken har vist, at nye veluddannede medarbejdere på de store industrier med få undtagelser er ind-pendlere, som ikke bosætter sig i Kalundborg by. ”Kunder” hos AP Pension har endvidere 1. ret til boligerne – til gengæld mister Kalundborggenserne en stor del af byens/borgernes grønne park.”

Ifølge Susanne Ladefoged tilgodeser byens grønne områder netop nuværende borgere, og Klosterparken og det grønne område er Kalundborg gymnasiums hjerte med bl.a. koncerter og udendørsophold. Såfremt der mod forventning sker en øget bosætning i Kalundborg by med flere borgere til følge, vil DN derimod anbefale politikerne at opkøbe grunde og udlægge flere grønne områder i bymidten, således at bymidten gøres attraktiv for bosætning i stedet for at flere borgere skal deles om mindre grønne områder.

Politikerne ønsker at skabe en strategisk helhedsplan for bymidten med gode, grønne forbindelser og bedre koblinger mellem vand og by. Dette er DN helt enig med politikerne i: ”Der har i årevis været lagt mange resurser og planer i dette regi. DN mener dog ikke, at en boligfortætning i Klosterparken på nogen måde honorerer dette. At bebygge en del af Klosterparken og Munkesøparken giver kun det liv, som de nye beboere tilfører. Opførelse af 116 boliger med 116 p-pladser må formodes mest at medføre endnu mere trafikalt kaos på Klosterparkvej og bilisme i bymidten end menneskeligt aktivitet/liv i bymidten,” siger Susanne Ladefoged.

DN er tilhænger af by-fortætning i stedet for at inddrage flere arealer i det åbne land til ny-udstykninger. De mener, at boligbyggeri med fordel kan placeres tæt på skolen på Herredsåsen på allerede udlagte arealer eller som huludfyldning i bymidten.

”Selve byggeriet har DN ingen indvendinger imod. Konstruktionen, arkitekturen og tagflader er gennemtænkte og spændende ligesom materialevalget i bl.a. tegl signalerer ordentligt byggeri. Placeringen af punkthusene indbyrdes er velovervejet og gennemtænkt. Et fint byggeri såfremt, det lægges et andet sted end i byens grønne park. Det projekterede byggeri vil ligge højt i forhold til Kaalund Kloster og gymnasiet – Kaalund Kloster, som er fredet forringes derved visuelt,” siger Susanne Ladefoged.

Opføres byggeriet trods protester, så vil DN anbefale, at de to sydligste klyngehuse tages ud af projektet, således at der bevares en større del af det grønne område og lægges større afstand til Kaalund Kloster af hensyn til det visuelle indtryk.

Byudviklingsprojekt præsenteret for borgerne