AnnonceLuk annonce




Urhøj inviterer til spændende minimesse

03-09-2019

Gæsterne kan også se det nyeste og mest moderne luft til vand anlæg fra Vølund. Foto: Jens Nielsen

Åbent hus hos VVS-installatør og energirådgiver Urhøj på Agertoften i Gørlev, nu på lørdag, hvor der foruden øl, vand og grillpølser, bydes på masser af energiløsninger til alt fra familieboligen til store erhvervsløsninger.

Nu på lørdag, den 7. september mellem kl. 11 og 15, byder Tom Johansen og medarbejderne hos Urhøj igen indenfor til Åbent Hus på Agertoften i Gørlev.

Det er femte år i træk at virksomheden inviterer, såvel nuværende som kommende kunder til en minimesse, hvor en lang række af leverandører og samarbejdspartnere møder op med ekspertise og rådgivning.

Arrangementet plejer at være velbesøgt, flere hundrede plejer at kikke forbi.

Til åbent hus-arrangementet vil der være mulighed for at se en række forskellige energiløsninger, lige fra pilleovne, pillefyr og varmepumper, men også det nyeste i moderne vandhaner og blødgøringsanlæg. Ved de udstillede produkter kan man få svar på sine spørgsmål fra de kompetente medarbejdere og leverandører.

”Vi præsenterer bl.a. en pilleovn med et nyt flot design, og som er næsten lydløs. Samtidig kan pilleovnen styres via en app på telefonen,” fortæller indehaver af Urhøj, Tom Johansen, og fortsætter,

”Gæsterne kan også se det nyeste og mest moderne luft til vand anlæg fra Vølund, og lige netop luft til vand anlæg er noget af det vi sælger rigtigt meget af i øjeblikket, anlæggene får hele tiden større virkningsgrad, er blevet meget mere støjsvage og fylder mindre”.

Eneforhandler

Urhøj er blevet eneforhandler på Sjælland af pillefyr fra det tyske firma HDG. Repræsentanter fra firmaet vil være til stede til åbent hus arrangementet for at fortælle om de mange fordele, bl.a. at askeskuffen først skal tømmes efter at der er brændt fire tons træpiller af.

Urhøj sender i den nærmeste fremtid to mand til Tyskland på kursus, for at være helt opdateret på det nye produkt.

Blødt vand

Rigtigt mange forbrugere er trætte af kalk i vandet, men det er der en løsning på, et blødgøringsanlæg fra BWT fjerner kalk fra vandet i hele vandinstallationen, og BWT er med på minimessen hos Urhøj på lørdag.

”Vi opfordrer folk til at tage en vandprøve med hjemmefra, så analyserer vi den med det samme og kunden kan få et godt tilbud på et moderne blødgøringsanlæg,” siger Tom Johansen.

Firmaet Grohe viser det sidste nye indenfor vandhaner, bl.a. en vandhane hvor man kan tappe danskvand med brus, endda i forskellige kvaliteter.

Samarbejdspartnere

Til minimessen hos Urhøj lørdag den 7. september på Agertoften 3 i Gørlev fra kl. 11 – 15, deltager også en række af firmaets samarbejdspartnere, lige som der bydes på øl, vand og grillpølser.

 

 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0