AnnonceLuk annonce




Unge stak af da politiet kom

06-04-2020

Af Jens Nielsen

Fredag sidst på eftermiddagen fik politiet en henvendelse om, at mange unge – flere end 10 – var forsamlet under et halvtag ved nogle gamle togvogne på Østerled i Gørlev.

Første patrulje på stedet fandt ikke noget større forsamlinger, og der var dermed intet grundlag for politiet for at foretage yderligere.
Kl. 20.15 kom endnu en anmeldelse om en forsamling af unge, der drak alkohol og røg. En patrulje fra forebyggelsesafdelingen kørte til stedet og kunne konstatere, at alle løb i forskellige retning ved synet af politiet. Samme patrulje kørte herefter til et område ved en spejderhytte for enden af Vandværksvej, Gørlev, hvor man oplevede det samme: de unge, der var forsamlet på stedet, løb i alle retninger ved synet af politiet.

Flere forsamlet ved supermarked

Fredag eftermiddag fik politiet også en henvendelse om, at 12-14 personer var forsamlet bag ved Aldi supermarkedet på Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg, hvilket anmelderen havde bemærket efter indkøb i supermarkedet. En patrulje kørte til stedet og traf otte mænd og en kvinde, der alle stod i behørig afstand fra hinanden. Der var således ikke grundlag for at foretage yderligere over for de trufne personer.

Politiet vil kun opfordre alle – også de unge – til at overholde og respektere de gældende regler og forholdsregler for at undgå eventuel smitte med coronavirus.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0